Den demokratiske samtale

 

Hvem skal bestemme dagsordenen?

Jeg læste engang en fascinerende artikel om en belgisk viceborgmester, der stod over for en vigtig og kontroversiel beslutning i byens kommunalbestyrelse. På de sociale medier fik han hård kritik. Kommentarerne var negative, skældsordene fløj gennem luften, og den digitale stemning var trykket.

Han modtog også enkelte analoge breve, der var noget mindre farverige, men stadig kritiske. Det var derfor med bange anelser, at han forberedte sig på dagen, hvor beslutningen skulle implementeres.

Da dagen oprandt, havde han nærmest indstillet sig på at blive mødt af vrede borgere på sin vej til rådhuset. Men virkeligheden var anderledes. På sin cykeltur gennem byen vinkede folk til ham, flere råbte ”godt gået”, og han blev mødt med smil og opmuntring. Det viste sig, at der fandtes et stort, tavst flertal, som støttede beslutningen – et flertal, der ikke havde ytret sig online. Det hele blev cementeret ved næste valg, hvor han blev genvalgt med et markant større stemmetal.

Denne historie popper ofte op i mine tanker, når jeg ser, hvordan den demokratiske samtale udspiller sig på vores egne sociale medier – især i kommentarfelterne under opslag fra vores lokale folkeblad.

Sociale medier og dagsordenen

Vi ved det godt: Sociale medier belønner stærke følelser. Mediernes overskrifter er skarpe og ofte skruet sammen for at "kilde algoritmerne". Resultatet? Kommentarfelterne fyldes med alt fra vrede udbrud til fejlagtige påstande – ofte skrevet af de samme, der med CapsLock trykket helt i bund tordner løs, uden at lade sig forstyrre af fakta eller logik.

Det tragiske er, at denne støj ofte overskygger de mere nuancerede stemmer. Hvis ikke det var så fordummende, ville det faktisk være komisk. Men kommentarfelterne er blevet et slags ekkokammer, hvor få, men højlydte stemmer kan dominere dagsordenen og give indtryk af en folkestemning, der måske slet ikke findes.

Hvem bestemmer dagsordenen?

Denne problemstilling fører til et større spørgsmål: Hvem skal egentlig bestemme dagsordenen i vores kommune? Er det de vrede og højlydte stemmer i kommentarfelterne? Eller er det det tavse flertal, der sjældent blander sig i debatten, men som måske sidder med mere balancerede holdninger?

Som politiker er det vores opgave at navigere i denne virkelighed. Det er let at lade sig påvirke af larmende kritik, især når den står sort på hvidt og gentages igen og igen. Men vi må minde os selv om, at de sociale medier sjældent repræsenterer et retvisende billede af den samlede befolkning.

Vi må derfor tage ansvar for at kigge bag overskrifterne og ikke lade os diktere af algoritmernes logik. Og samtidig skal vi opfordre det tavse flertal til at tage del i samtalen – både digitalt og i andre fora. For hvis vi kun lytter til tastaturkrigerne, risikerer vi at overse de stemmer, der virkelig betyder noget for vores fællesskab.

Frem mod kommunalvalget

Med et kommunalvalg rundt om hjørnet er denne problemstilling vigtigere end nogensinde. Vi politikere skal finde balancen mellem at lytte til borgerne og skære igennem den støj, der ikke bidrager konstruktivt til debatten.

Samtidig har vi brug for, at flere borgere blander sig – ikke med vrede caps-lock-udbrud, men med konstruktive bidrag, der skaber dialog og fremdrift. Det er kun gennem en nuanceret samtale, at vi kan sikre, at dagsordenen afspejler flertallets ønsker og behov – og ikke bare de mest højlydte stemmer.

Så spørgsmålet er: Vil du tage del i samtalen? Eller overlader du dagsordenen til kommentarfelterne?