Civilsamfundet: En Tredje Vej til Et Stærkere Samfund

Civilsamfundet: En Tredje Vej til Et Stærkere Samfund

Civilsamfundet er en uundværlig del af vores demokrati og samfundsstruktur. Det repræsenterer de frivillige kræfter, de lokale fællesskaber og de organisationer, der hver dag gør en forskel uden nødvendigvis at være styret af markedskræfter eller offentlige institutioner. Men hvordan bør vi som politikere og borgere forstå og styrke civilsamfundets rolle i en moderne velfærdsstat?

Civilsamfundet i det politiske krydsfelt

Civilsamfundet er ofte blevet betragtet forskelligt alt efter politisk ståsted. På venstrefløjen er der en tilbageholdenhed, fordi man frygter, at civilsamfundet kan blive en erstatning for velfærdsstaten. Når frivillige organisationer tager over, kan det i nogle øjne føre til en udtynding af det offentliges ansvar. På højrefløjen ser man derimod civilsamfundet som en mulighed for at fremme privatisering – en måde at afvikle offentlige ydelser og overdrage dem til frivillige eller private aktører.

Som socialdemokrat ser jeg en tredje vej: Civilsamfundet skal ikke være en erstatning for det offentlige, men en vigtig partner. Det handler om samarbejde frem for konkurrence, om at skabe synergier, der gavner samfundet som helhed.

Hvorfor civilsamfundet er essentielt

Civilsamfundet kan noget, som hverken staten eller markedet altid formår: det skaber nærhed, tillid og fællesskab. Når en frivillig forening arrangerer lektiehjælp for børn i udsatte boligområder, er det ikke bare en tjeneste – det er en investering i lokalsamfundet. Når lokale borgere samler sig om at bevare en skov, handler det ikke kun om naturbeskyttelse, men også om at styrke båndet mellem mennesker.

Samtidig kan civilsamfundet være en vagthund, der holder både offentlige og private aktører ansvarlige. Det er her, vi finder de stemmer, der taler for miljøet, for social retfærdighed og for dem, der måske ikke selv kan råbe højt.

En ny balance

Vi har brug for en balance, hvor civilsamfundet bliver inddraget på lige fod med offentlige og private aktører. Det kræver politisk mod og nytænkning. For eksempel kan kommunerne understøtte civilsamfundets arbejde ved at tilbyde faciliteter, midler og samarbejdsmuligheder uden at overtage styringen. Samtidig skal vi sikre, at de frivillige kræfter ikke bliver udnyttet som billig arbejdskraft, men ses som et supplement og en styrkelse af det fælles.

I Horsens Kommune har vi en lang tradition for at arbejde tæt sammen med civilsamfundet, og jeg tror, vi kan blive endnu bedre. Ved at fremme dialogen mellem politikere, borgere og organisationer kan vi skabe en model, hvor civilsamfundet får plads til at blomstre – uden at svække velfærdsstaten.

Civilsamfundet som fremtidens partner

Når vi ser på fremtidens udfordringer – fra klimakrisen til social ulighed – står det klart, at hverken staten eller markedet kan løse dem alene. Civilsamfundet er ikke bare en tredje vej, men en nødvendig vej. Det er her, vi finder energien, idéerne og engagementet, der kan gøre vores samfund stærkere og mere bæredygtigt.

Det kræver, at vi tør tænke nyt og handle i fællesskab. Kun ved at anerkende civilsamfundet som en ligeværdig partner kan vi bygge bro mellem det offentlige og det private – og sikre, at ingen bliver ladt tilbage.

Hvad er din vision for civilsamfundets rolle i fremtiden? Lad os tage debatten!