Det der binder os sammen

"Ååhh – de her timer har vi brug for."

Sådan sang mere end 4000 unge mennesker sammen med Lamin, fredag aften lidt over kl. 23.

Og ja – vi var også nogle stykker over 40 på pladsen, der kæmpede lidt med teksterne, men vi gjorde vores bedste.

Og jeg må indrømme: Jeg blev blæst bagover af energien. Den varme, den glæde, den eufori – det var i ordets mest håndgribelige forstand livsbekræftende.

Vi har brug for timer som de her.

Timer, hvor vi glemmer mørket. Det store, verdensomspændende – og det nære, det der gnaver i hverdagen.

Timer, hvor vi giver plads til lyset. Til fællesskabet. Til kærligheden. Eller, som salmerne så smukt siger det: hjertegløden.

I en tid, hvor der er meget at være bange for – som barn, som ung og som voksen – glædes jeg over, at vi i Horsens i denne uge ikke bare har haft timer, men hele dage.

Dage, hvor vi har dyrket fællesskab, skabertrang og oplevelser. Sammen. På tværs af byen.

Tak for det. Mere af det.

Kommentarer

Populære opslag