Det der binder os sammen

"Ååhh – de her timer har vi brug for."

Sådan sang mere end 4000 unge mennesker sammen med Lamin, fredag aften lidt over kl. 23.

Og ja – vi var også nogle stykker over 40 på pladsen, der kæmpede lidt med teksterne, men vi gjorde vores bedste.

Og jeg må indrømme: Jeg blev blæst bagover af energien. Den varme, den glæde, den eufori – det var i ordets mest håndgribelige forstand livsbekræftende.

Vi har brug for timer som de her.

Timer, hvor vi glemmer mørket. Det store, verdensomspændende – og det nære, det der gnaver i hverdagen.

Timer, hvor vi giver plads til lyset. Til fællesskabet. Til kærligheden. Eller, som salmerne så smukt siger det: hjertegløden.

I en tid, hvor der er meget at være bange for – som barn, som ung og som voksen – glædes jeg over, at vi i Horsens i denne uge ikke bare har haft timer, men hele dage.

Dage, hvor vi har dyrket fællesskab, skabertrang og oplevelser. Sammen. På tværs af byen.

Tak for det. Mere af det.