Frygt ikke

Frygt ikke!

For et par uger siden så familien X-factor hjemme hos os. Familien hyggede sig, mens jeg nørklede lidt med andre ting og gik lidt ind og ud af stuen. På et tidspunkt satte jeg mig ned på hjørnet af sofaen, og det første jeg bemærkede, var at Simon Kvamm havde en stor og meget flot gylden ørering i det ene øre.

Det satte noget i gang i mig. Jeg fik simpelthen lyst til at få hul i øret og købe mig en flot ørering. Det jokede vi lidt med i familien, og konsensus var nok, at det kunne jeg jo ikke gøre. Argumenterne imod var mange, men det handlede mest om hvad andre folk ville tænke, og om hvad man kan tillade sig som en midaldrende familiefar fra Horsens.

Og så slog det mig: De dér argumenter imod… de lugter altså lidt af frygt. Frygt for at skille sig ud. Frygt for at gøre noget skævt eller skørt. Frygt for at være anderledes.

Jeg bryder mig virkelig ikke om frygt. Jeg tror, frygt kan være småsnigende og uskyldig i det små – men hvis den får lov at vokse, kan den ende med at splitte os ad. Frygt kan føre til mistillid, konflikt, ja til krig og ufred.

Jeg kan meget bedre lide håb. Derfor vil jeg være mere modig i 2025. Måske lade året være håbefuldt. Håb for, hvad vi kan gøre sammen. Håb for, at vi kan se hinanden som dem, vi er, uden at lade frygten bestemme, hvad der passer sig.

Det vil jeg bestræbe mig på at leve mere efter. I familien, i projekter, på arbejdet og i det politiske liv. 

Vi ses derude, med eller uden guldørering.